You are currently viewing Vejledning: Når du vil videoer på hjemmesiden

Vejledning: Når du vil videoer på hjemmesiden

Det kræver et par krumspring for at kunne se videoerne, men hvis du følger denne vejledning, burde det kunne lykkes. Ellers er du velkommen til at ringe til Hotlinen (Jette Højsted) på telefon 61651285, så bliver du hjulpet videre.

Videoerne er kun tilgængelige for Dansk Smerteforums medlemmer, og kun hvis du er oprettet som bruger af hjemmesiden. Er du endnu ikke oprettet som bruger af hjemmesiden, skal du klikke på “Bliv medlem” øverst til højre – også selvom du har været medlem i mange år :-). Udfyld blanketten og send den. Så modtager Jette Højsted den og giver dig adgang.

Start med at logge dig ind på hjemmesiden. Gå til forsiden og klik på ”Se eller gense to oplæg fra Smertekonference 2026” på forsiden. Du bliver bedt om at logge ind igen. Gå til forsiden igen. Klik igen på ”Se eller gense to …”.

Du bliver nu bedt om at oprette dig i Vimeo (det program, som videoerne ligger i). Det er gratis. Du skal bruge din mail og et selvvalgt kodeord. Du bliver stillet nogle spørgsmål, som du kan springe over.

Gå tilbage til DSF’s hjemmeside og klik på linket.

Vimeo beder dig nu om at verificere din alder. Du skal svare ja. Vimeo spørger, om de må tage et billede af dig, hvilket du skal svare ”ok” til. Følg instruksen: ryk tæt på kameraet og drej hovedet som anvist.

Når du nu klikker på linket, kan du se videoen.

Næste gang du vil se en video, vil det være meget nemmere 😊